Har du erfaring eller interesse inden for realkreditbelåning af erhvervsejendomme? Ønsker du at videreudvikle dig inden for realkreditbelåning til finansiering af alle former for erhvervsejendomme? Vi søger to nye kolleger, der brænder for at gøre en forskel i vores afdeling for udlån til erhverv.
Om jobbet
Du får en varieret hverdag, hvor du arbejder med realkreditfinansiering af mange forskellige ejendomstyper, såsom boligudlejnings-, kontor- og forretningsejendomme, andelsboliger, industriejendomme, hoteller, skoler mv. Gennem dit arbejde får du en dyb viden om finansiering af disse ejendomstyper og de specifikke behov, der kendetegner vores kunder, som omfatter både mindre erhvervsdrivende og større ejendomskoncerner.
Din primære opgave er at understøtte vores mål om at være den foretrukne samarbejdspartner for vores aktionærpengeinstitutter.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.
Vores mål er at yde den allerbedste service til vores samarbejdspartnere og kunder. Vi har en åben og uformel omgangstone og leverer høj kvalitet og professionel vejledning. Du får selvfølgelig en grundig introduktion til forretningen og oplæring i systemer mv.
Om Erhverv
Erhverv er en del af vores udlånsfunktion og består af 41 medarbejdere. Du indgår i et af vores udlånsteams, hvor du arbejder tæt sammen med de nuværende teammedlemmer, som alle har stor faglighed og lyst til at dele deres viden med dig. Du og teamet har tæt kontakt med vores vurderingssagkyndige og med rådgivere i vores aktionærpengeinstitutter rundt i landet, som formidler DLRs lån.
Du bliver en del af en afdeling i vækst, og hvor arbejdsdagen er præget af en uformel omgangstone, godt humør og servicemindede kolleger. Gensidig tillid og en naturlig ansvarsfølelse imellem os er væsentligt.
Samarbejde, ordentlighed og det at handle på udfordringerne er stærke værdier i vores organisation. Vi mener selv, at noget af det, der gør DLR Kredit til en fantastisk arbejdsplads og bidrager til en unik kultur, er vores fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.
Du bidrager med
Måske har du allerede erfaring fra en erhvervsafdeling, men det kan også være, at du i dag arbejder med private kunder og har stiftet bekendtskab med erhvervsregnskaber herigennem.
Vigtigst er, at du er motiveret for at udvikle din faglighed inden for realkreditbelåning af erhvervsejendomme.
Herudover forventer vi, at du har:
Vi lægger derfor stor vægt på dine personlige egenskaber, og vi vil gøre vores bedste, så du falder godt til i DLR Kredit.
Hvis du er interesseret
Ansættelsesvilkårene følger overenskomsten mellem FA og Finans Danmark Arbejdsgiver. Løn efter kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Anne Vig Thomasen fra Advised by på
+45 21 42 70 65 eller på avi@advisedby.dk
Du behøver ikke skrive en traditionel ansøgning – send blot dit CV sammen med et par linjer om, hvem du er, og hvorfor du finder stillingen interessant. Alle ansøgninger bliver behandlet fortroligt, og DLR bliver ikke informeret om din identitet uden din forudgående accept. Vi interviewer løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om os
DLR Kredit er et realkreditinstitut med speciale i udlån til landbrug og erhverv. Vi er ejet af 35 pengeinstitutter. DLR Kredit er udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut og er den femte største selvstændige udlånsvirksomhed i Danmark med et realkreditudlån på mere end 200 mia. kr. Lige nu bor vi tæt på Vesterport Station i København, men til efteråret flytter vi til Havneholmen. Vi er ca. 230 medarbejdere på kontoret, og har desuden tilknyttet 44 vurderingssagkyndige med base rundt i landet.
Du kan finde mere information om DLR Kredit på www.dlr.dk